Går du med en følelse af, at dit liv egentlig kører ret godt – men at der alligevel er noget, der holder dig tilbage i relationerne til andre?
Måske føler du dig ikke helt til rette i dine relationer til dem, du er tættest på.
Måske er du frustreret over gamle vaner og (reaktions)mønstre, der bliver ved med at holde dig tilbage fra de relationer, du drømmer om.
Måske har du svært ved at mærke dig selv i relationer, indtil du når et punkt, hvor du måske bliver helt overvældet af følelser – og enten reagerer voldsomt eller trækker dig.
Måske du mærker en indre uro, måske endda stress eller angst – fordi du hele tiden sætter dig selv til side i dine relationer til andre.
Måske du mærker en grundlæggende ensomhed, fordi du ikke tør åbne dig op for de mennesker, du omgås. I familien. Blandt vennerne. På arbejdspladsen.
Uanset om du drømmer om at være en bedre partner, forælder, barn, ven/veninde eller leder, kan jeg hjælpe dig til at forstå de indre mønstre og reaktioner, som påvirker dine relationer til menneskerne omkring dig.
Dine reaktioner og følelser er nemlig helt normale – og når du forstår, hvad de kommer af, kan du arbejde med at ændre dem, så du får de trygge, nære og respektfulde relationer, du ønsker dig.
Kernen i alle mine samtaleforløb, terapi og rådgivning er relationer og tilknytning – til dig selv, din historie og dine omgivelser.
For det er først, når du har en åben, accepterende og stærk relation til dig selv, at du kan du skabe en lige så stærk relation til andre.
Forstå dig selv i dine relationer til andre
Bliv den forælder, du selv drømte om at have
Find vejen til balancen som professionel og personlig leder
Udvikling og problemløsning i et tillidsfuldt rum, hvor vi spiller hinanden stærkere
“Jeg er så inderligt glad for, at jeg er begyndt på denne rejse med dig. Shit, der er mange aha oplevelser.”
Om
Jeg har gennem livet fået mange professionelle hatte på – men jeg er mest af alt menneske i relation til min familie, venner, medarbejdere og klienter.
Jeg brænder for at hjælpe andre til forstå sig selv i og med deres relationer, og jeg tror på, at det sker bedst i et rum, hvor faglige værktøjer og menneskelig forståelse går op i en højere enhed.
Jeg har et ’levet liv’ bag mig, hvor jeg selv har arbejdet mig igennem en række udfordringer, og i dag er jeg stolt mor, datter, søster, kæreste, veninde, selvstændig erhvervsdrivende og personaleleder.
Derudover har jeg taget en række uddannelser og certificeringer, og jeg er lige nu ved at videreuddanne mig til psykoterapeut for at styrke min faglige værktøjskasse endnu mere.
Kernen i min tilgang til mine klienter er forståelsen af, at vores relationer og tilknytningsmønstre er skabt gennem hele livet – og særligt i barndommen. Vi har måske lært at være stærke og opretholde en facade for at passe på os selv. Eller vi har lært at lægge låg på det, vi selv føler og ønsker, for at gøre os fortjent til kærligheden fra vores nærmeste.
Det er min overbevisning, at når vi forstår vores mønstre – og hvorfor vi reagerer, som vi gør, i vores relationer som voksen – så kan vi begynde at åbne op og styrke de relationer, der virkelig betyder noget for os, uanset om det er i familielivet, blandt venner eller på arbejdspladsen.
Det betyder, at jeg møder dig med høj faglighed, men vigtigst af alt med en personlig varme, åbenhed og forståelse – både når du åbner døren til nye, stærke relationer, og når vi sammen udforsker de områder, hvor tingene er allersværest for dig.